Vejen har otte broer mellem holme og skær, hvor havet skyller mod Norges nordvestlige kyster. Den kun 8,3 km vej blev åbnet i 1989 og har bl.a. lagt kulisse til scener i Agent 007, James Bond – “No Time To Die”

Inden vi skal belønnes med denne korte men unikke og smukke tur gennem et fantastisk kystlandskab som ikke overraskende er blevet et af Norges mest besøgte turistmål, skal vi først køre 300 km op gennem Danmark til færgen der forbinder Hirtshals med Bergen i Norge.

En sejlads på næsten 17 timer kickstarter for alvor årets sommerferie med turens første overnatning i kahyt med havudsigt på Fjord Line’s miløskib, MS Bergensfjord, i stærk kontrast til forrige sommer hvor vi overnattede i en spartansk indrettet sekspersoners togkupé på det Østrigske Autotog fra Hamburg til Wien.

DAG1

Efter en rolig og fin tur fra fyn op gennem midtjylland i retning mod Viborg og videre østover til den lille fjordby Assens ved Mariager fjord hvor Henrik’s ældste søster Alice og svogeren Poul Bager ventede på os med en overdådig og lækker frokost a la “vi tømte bare lige køleskabet” (yeah, right!) 😉 …

Efter et par hyggelige timer over forkosten tog vi afsked med Alice og Poul og satte kursen mod Hals-Egense færgen ved Limfjordens udmunding til Kattegat via de små landevej nord-øst for Hadsund. Vi undgik ikke “turisthelvedet” Øster Hurup hvor tanken: Her er godt nok mange mennesker samlet. Lige så mange som før Covid-19 gjorde sit kedelige indtog i Danmark.

Fra Egense over fjorden til Hals med “færgehans” og videre nordpå langs landevejene til først Dronninglund og derfra videre op ad Den forheksede bakke. Så fandt vi og fulgte nogle af grusvejene gennem Pajhede skov og resten af turen i sightseeing tempo gennem vendsyssel’s skønne natur mod Tårs, sydøst for Hjørring hvor Henrik’s forældre boede de sidste år. Huset står endnu og ser velholdt ud. Det samme kunne vi desværre ikke konstatere om Henrik’s onkel Kresten og Erna’s hus i Mygdal. Det så trist ud og lignede noget der trængte til lidt mere end bare et “håndværker tilbud”.

Med FjordLine til Bergen

Inden færgen i Hirtshals havde vi sikret os en kop eftermiddagskaffe hos Henrik’s yngste søster Sonja i Hjørring.

Altid hyggeligt med “opdateringer” om løst og fast i barndomsbyen og familien. En time går hurtigt og efter to store kopper sort kaffe og en chokoladekage senere var det tid til at vi skulle sige farvel til Sonja og trille de sidste godt 15 km til Norgeskajen i Hirtshals.

Fjord Line anvender udtrykket “Lukaf” om “kahytterne” over højtalerne. Ordene stammer tilbage fra sejlskibenes tid hvor en kahyt dengang lå i agter hvor kaptajnen og officererne holdt til mens en lukaf var et mandskabsrum og var placeret i stævnen. Så “finere” boede vi altså ikke… 😉

Færgen sejler mod Bergen kl. 20.00 og check-in er senest en time før afgang. Check-in gik hurtigt og vi trillede op i bane 3 for motorcykler til Bergen med ankomst kl. 12.30 dagen efter. Andre motorcykler blev dirigeret til bane 5 eftersom de skulle af i Stavanger kl. 06.30 næste morgen og dermed køre fra borde før os. Hvilket gav os yderligere 6 timers sejlads i den smukke norske skærgård. Og derfor vi havde valgt en lukaf med havudsigt…

Søsterskibene MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord fra 2013 er de første og største cruisefærger i verden, som udelukkende sejler på det mere miljøvenlige naturgas. Hvilket betyder en reduceret drivhusgasudledning end ved brug af traditionel råolie…

På vejen hjem med færgen var der en hollænder der var for stolt til at bede om hjælp, hvilket resulterede i hans motorcykel væltede. Han havde kun hægtet krogen fast på den ene side af motorcyklen og hængt sine støvler på som kontravægt i krogen på den anden side!..

To tyske par havde aldrig prøvet at sure en motorcykel fast med skraldestropper, så de gjorde det eneste rigtige, kiggede rundt efter andre der så ud til at have styr på processen, og fik så øje på os. Motorcyklen i første gear. Brug sidestøttefoden (ikke centralstøttefoden) og beskyt evt sædet ved at placere hanskerne på sædet under stroppen inden skralden spændes. Til sidst var alle glade og der blev delt high-five ud henover motorcyklerne som tak for hjælpen. Og fire tyske medborgere havde nu lært nyt som de selv kan give videre.

Det er vores tredie motorcykeltur til Norge så vi kender færgerne ud og ind. Men første gang vi skulle overnatte ombord. Lukaf’en var som forventet, Bad/WC gode senge og strømudtag til opladning af intercom, smartphones etc. Og så for første gang på en færge havde vi bestilt med værelse med et “koøje”, så vi kunne nyde indsejlingen fra Stavanger til Bergen i skærsgården. De sidste mønter var givet godt ud. Desværre er check-ud allerede kl. 10.00. Her åbner de ned til bildækket i 30 min. så folk kan komme af med deres bagage. Det fungerede fint og der var god plads eftersom de fleste havde kørt fra borde allerede i Stavanger kl. 6.30.

DAG2

Bergen – Fjordenes hovedstad

Bergen har i hele sin historie vært en stor international handels- og søfartsby, og var Norges hovedstad i Norges storhedstid, i eftertiden omtalt som Norgesvældet.

Bergen blev sæde for Gulatinget fra år 1300. Fra ca. 1360 havde Hansaforbundet et af sine hovedkontorer i Bergen, en handelsvirksomhed som blev videreført på Bryggen helt til 1899.

Under Det Dansk-Norske Kongerige var det kongerigets tredjestørste by kun overgået af København og Altona. Bergen var sæde for Bergenhus len og senere Bergen stiftamt. Bergen by blev eget amt i 1831 og indlemmet i Hordaland amt i 1972.

Bergen var Nordens største by frem til 1600-tallet og Norges største by til 1830’erne, og har siden været Norges næststørste by.

Selvom Bergen er kendt for sit meget regnfulde vejr, så er Bryggen altid et besøg værd. Bryggen står opført på UNESCOs verdensarvsliste og minder om byens historiske tilknytning til Hansaforbundet. Bergens byvåben med en tretårnet borg i sølv stående på syv fjelde i guld bygger på byens gamle segl, som regnes som Norges ældste.

DAG3

Kurs mod Elveseter ved Galdhøpiggen

Så er det tid at trække motorcyklerne ud af P-huset og køre mod nord hvor vi gerne skulle ende dagen på Elveseter, et familiedrevet gammelt træhotel med malerisamling og indretning beliggende 18 km fra Norges højeste fjeldtop, Galdhøpiggen.

Dagens første mål var at komme ud af Bergen uden at skulle udfordres af ulogiske vejspærringer og forvirrende skiltning vedr. omkørsel. Heldigvis startede vi nu i den, for os, rigtige ende af byen og kunne hurtig vende ryggen til Bergen efter en optankning denne smukke solskinsmorgen – Kursen var nu sat mod sneen oppe på Sognefjellet.

A Place to Think – Wittgenstein Monumentet

Sidste stop inden vi når op til passet og sneen på Sognefjeldet er ved foden af vandfaldet med træmonumentet udført som en kæmpehånd.

Ludwig Josef Johann Wittgenstein (1889-1951), østrigsk/engelsk filosof, født i Wien.

Wittgenstein var en af ​​de førende repræsentanter for de analytiske strømme i moderne filosofi, der førte til logisk empirisme og logisk semantik.

Kæmpe hånden blev indviet i 2018 og symbolisere den Østrigske filosof Ludwig Wittgensteins hånd. Ved håndroden (på bagsiden) er der en mund, der både kan tale og fløjte (via indbyggede højtalere) …

Han studerede matematiske principspørgsmål hos Bertrand Russell i Cambridge 1912-1913, boede i England fra 1929, professor i Cambridge 1939-1947.

Wittgenstein tilbragte store dele af sit liv her i byen Skjolden, hvor han skrev i ro og fred i det sidste århundrede. En af vore vigtigste filosofer på det tidspunkt.

Sognefjeldet

“Nu har jeg nået toppen mor…” sang Shu-Bi-Dua helt tilbage i det forrige årtusinde. En sang som tit “banker på” sammen med andre gode oplevelser når vi kører i bjergene i Sydeuropa og nu her i de Norske fjelde.

Vejen op over toppen fører dig op i 1.434 meters højde, hvilket gør vejen til Nordeuropas højeste bjergpas.

Ruten over Sognefjellet var en vigtig transportvej, der forbinder kysten og de indre områder. Handel førte til transport af salt og fisk østover, mens smør, bek og læder blev transporteret vestover.

At rejse hen over Sognefjeldet i gamle dage var ikke uden risiko – røvere lå i baghold på bjerget og berøvede rejsende og købmænd for deres varer og ejendele…

Det kan godt være hukommelsen spiller os et pus, men i forhold til alperne og de andre bjergkæder vi gennem årenes løb har gennemkørt, mindes vi ikke at der på samme tidspunkt på året har været så meget sne og is som vi kunne opleve her modsat de samme højdemeter tusinder af km længere sydpå.

DAG4

Djupvatnet og Dalsnibba View Point

Dalsnibba er et bjerg som ligger ved enden af ​​Geiranger-dalen, ca. 7 km syd for landsbyen Geiranger og Geirangerfjorden. Den godt 2 kvadratkilometer store sø Djupvatnet ligger sydøst for bjerget som vi passerede inden vi kørte gennem betalingsanlægget op ad “Nibbevegen” til “Dalsnibba View Point” som giver adgang til den 5 km stejle opstigning til toppen i 1500 m.o.h.

Djupvatnet er her i slutningen af juli stort set stadigvæk dækket af is og det er også her at verdensrekorden i fridykning under is er sat. Søen ligger i 1.016 m.o.h. og er 2,4 km lang, 1,1 km bred og imponerende 200 m dyb…

Den sværeste diciplin inden for fridykning, altså dykning uden brug af iltflaske er dykning under is. Verdensrekorden blev sat af Kristijan Curavic tilbage i april 2004, her i Djupvatnet, hvor Curavic og hans team først måtte hugge sig ned gennem 1,4 meter is inden verdensrekorden på 50 meter kunne gennemføres kun iført dykkermaske, våddragt og monofinne i det iskolde vand. Til sammenligning er man i tropiske farvande nået helt ned på 202 meters (Danske Stig Severinsen i 2020) dybde ud for Mexico’s kyst, hvilket giver et indtryk af hvor udfordrende det er at dykke i iskoldt vand. Brrrrrr!

Geiranger Fjord

Efter at have forceret de til tider teknisk udfordrende hårnålesving på “Nibbevegen” op til Dalsnibba View Point blev vi belønnet med den flotteste udsigt til Geirangerfjorden som foldede sig ud 1500 meter under os. Vi glemte næsten den ekstrem kolde og kraftige vind der ramte vores ansigter da vi kom hen til udsigtsplatformen der svæver ud over klippekanten. Wow! – et imponerende syn og hvor føler man sig ydmyg når man står der og kigger ud over de nærmest majestætiske tinder.

Fra Dalsnibba View Point er 7 km i fugleflugt til landsbyen Geiranger og fjorden som ligger 1.500 meter under en. Der er over 20 km til Geirange ad den historiske og snoede vej anlagt i 1800 tallet.

Se denne imponerende video om hvordan man holde vejen op til Dalsnibba fri for sne …

Trollstigen

Vejen blev åbnet af kong Haakon VII den 31. juli 1936, efter en otte år lang anlægsperiode og snor sig fra Isterdalen op til Stigrøra.

Trollstigen er det mest trafikerede vejstrækning i Norge. Hovedvej 63 som den hedder ligger i Rauma kommune i Romsdal.

Specielt var trafikken mange steder ekstrem p.g.a. Covid-19 og det var for os et mysterium at så mange nordmænd bekymringsfrit hægtede lange og brede campingvogne efter bilen. Derudover mødte vi, et for os set med danske øjne, uoverskuelig mange kæmpe store Autocampere, eller mere korrekt Bohuse, som de hedder i Norge. De kunne virkelig stoppe trafikken effektivt på fjeldvejene. Første gang vi har set at man placere “kombaredo” i orange veste til at dirigere trafikken op og ned af fjeldvejene fordi der simpelthen ikke er plads til at to autocampere kan passere hinanden. Når det er nævnt så så vi aldrig optræk til sure miner mellem bilister, autocampere, motorcyklister, cyklister og gående. Måske der er en læring her!.

Vores rute går fra syd mod nord hvilket betyder at vi kommer til at køre ned af Trollstigen – men inden vi når hen til nedstigningen trækker vi lidt væk fra vejen og tænder gasbrænderne og tilbereder dagens frokost omgivet af de smukke norske fjelde og vandløb …

Vejen er omkranset af flere bjerge på over 1.000 meter som er navngivet med passende navne som: Dronningen, Kongen og Bispen.

Selve Trollstigen har en stigningsprocent på 9 og elleve hårnålesving og hele tiden med svimlende fjelde til begge sider. Fjeldvejen er omgivet af flere bjerge på over 1.000 m.o.h. Fjeldene er navngivet med passende navne som ‘Kongen’, ‘Dronningen’ og ‘Bispen.

Selve fjeldvejen på Trollstigen har en stigningsprocent på 9 og elleve hårnålesving og hele tiden med svimlende fjelde og vandfald til begge sider.

DAG5

Atlanterhavsvejen

Vejen har otte broer mellem holme og skær, hvor havet skyller mod Norges nordvestlige kyster. Den kun 8,3 km vej blev åbnet i 1989 og har bl.a. lagt kulisse til scener i Agent 007, James Bond – “No Time To Die”.

Billedtekst

Bergsøysundbrua – Norges første moderne flydebro som med Nordhordlandsbrua er de eneste i verden

Vi fulgte Europavej 39 [E39] og ved frokosttid krydsede vi Bergsøysundet via Bergsøysundbroen. Efter at have passeret broen kørte vi ind på rastepladsen hvor vi indtog dagens frokost og kogt vand til kaffen mens vi kunne nyde scenariet af og omkring den “Den Blå Bro”.

Bergsøysundbroen er en flydebro mellem Bergsøya og Aspøya i Møre og Romsdal fylke i Norge. Broens samlede længde er 931 m og det største spænd er 105,7 m. Bersøysundet har en dybde på op til 300 m – derfor konstruktionen med flydepontonerne …

Den blev åbnet i 1992 og er en del af “KRIFAST” – fastlandsforbindelsen til Kristiansund. Broen er i dag en del af riksvei 70 og Europavej E39.

Brooverbygningen består af et stålgitterværk med rørknudepunkter. Selve brobanen består af stålplader og pontonerne er bygget i letbeton (LC55). Under vejbanen er der anlagt separat gang og cykelsti.

Broens aktuelle tilstand er under konstant overvågning. Målingerne der registreres er bl.a. bølger, tidevand, broens bevægelser samt evt lækage i pontonerne.

Bergsøysundbroen blev tilbage i 2002 indstillet til fredning i “Nasjonal verneplan for veger, bruer og vegrelaterte kulturminner”. Riksantikvaren fredede broen den 17. april 2008.

DAG8

Jotunheimen – Jætternes hjem

Ifølge den nordiske mytologi boede jætterne i Jotunheimen og her finder du nogle af Nordeuropas højeste fjelde.

Efter en frokost og kaffepause kører vi videre i sydlig retning ad landevej 51 i retning af Jotumheimen Nationalpark. Vi stopper for at strække ben ved Russbrua (bro) og for at tage billeder ved den brusende flod som udløber i den større Sjoa flod. Russfloden leder smeltevandet væk fra søen Russvatnet højere oppe på Jotunheimen platauet.

Vi fortsatte op til sletten i ca. 1.400 meters højde hvor vi hold ind for at fordøje den imponerende natur der nu totalt havde omringet os. Lidt gråt vejrlig med en snert af blå himmel hist og her, alt mens en kølig blæsende vind endnu engang mindede os om at den barske og rå natur er for erfarne vandrere og ikke sådan nogle turister som os.

Nogle af Norges mest berømte personer – Ibsen, Grieg, Munch – fandt inspiration oppe i Jotunheimen.

I nationalparken er der flere end 80 fjeldtoppe der strækker sig op over 2.000 m.h.o. Heraf Norges to højeste fjelde: Galdhøpiggen (2.469 m.o.h.) og Glittertind (2.464 m.o.h.).

Jotunheimen Nationalpark er Norges og Nordeuropas største fjeldområde. Her ligger de højeste fjelde i Nordeuropa, Galdhøpiggen og Glittertind. Her finder du over 80 fjeldtoppe højere end 2.000 m.o.h. …

Vi fortsatte sydpå mod byen Geilo langs den snoede vej gennem den kølige vind der denne dag regerede heroppe i fjeldene.

Selv om vejret nu havde besluttet sig for hovedsaligt gråvejr tilsat en portion mindre regnbyger hist og pist kunne det ikke fratage os betagelsen over en overdådig og barsk natur.

Norge er notorisk kendt for sit hurtige vejrskifte pga af fjeldene, så da vi nærmede os Geilo kørte vi nu ind og tankede motorcyklerne i noget der mindede om en dejlig dansk sommeraften. I ved, solen skinner men man kan godt lige have en trøje over skuldrene.

Vi tog telefonerne frem og googlede os frem til det familiedrevet Lia Høyfjellhotell lidt syd for byen. Det viste sig at være et rigtig godt og hyggeligt valg.

Fejring af Olsok i Geilo

OLSOK (ólafsvaka) Hvert år den 29. Juli fejres Olav den Hellige der faldt i slaget på Stiklestad. Sådan en nationaldag i Norge fejres her i Surdalen med stort bål, ‘spekemat’, ‘lapper’ og kogt kaffe fra bål…

Billedtekst

DAG9

Espeset bru

DAG10

Home Sweet Danmark

Tilbage i Danmark efter en tur rundt i noget af det smukkeste og vildeste natur et nordisk land kan tilbyde. Selvom om Norge med sine majestætiske fjelde så er der nu ikke noget som at komme hjem til lamdmandendens kornmarker inden de høstes. De smukke danske kirker hvor der altid er adgang til rindende vand og rene toiletter.