Den lille halvø Helnæs syd for Assens er forbundet med fastlandet via en dæmning. Fyret ligger ud til Lillebælt på Lindehoved …
Tårnet er et 28 m. højt vinkelfyr og blev opført i 1901. De smukke detaljer i fyrbygningen er videreført i fyrmesterboligen så alt fremtræder som en smuk enhed.
Indvendigt adskiller fyret sig fra andre danske fyr ved at være opdelt i etager med reposer. Også dets oprindelige lyssystem afveg fra andre danske fyr, idet det bestod af et vinkelfyr, hvor de røde og grønne lys var erstattet med henholdsvis ét og to blink. Derved undgik man det lystab, der opstår ved passage gennem farvet glas.
I dag er fyret et gængs vinkelfyr i to retninger med et blink hvert 5. sekund og en rækkevidde på ca. 30 km. Fra fyrets top kan man i klart vejr se til Als. Fyret og bygningerne omkring er i dag i privat eje.
Klik på billederne herunder for stor størrelse:
Når man har passeret fyret rejser der sig en fantastisk udsigt ud over Lillebælt. Til venstre finder du et bord/bænk sæt og en trappe som giver adgang til stien som fortsætter langs plateauet længere 6 meter længere nede hvor der for enden er trappeadgang de sidste meter ned til selve stranden.
Havørrederne er ofte store her og er selvsagt et populært sted som tiltrækker lystfiskerne. Der har været tradition for at fange ørreder her sålænge der har været kystfiskeri. Udover at tiltrække traditionelle lystfiskere er området også populært hos harpun fiskerne.
Adresse
- Lindhovedvej, 5631 Ebberup.
GPS Koordinater
- Længdegrad: 55.13333901510266
- Breddegrad: 9.978733492659737
Faciliteter
- P-Plads (Grus)
- Toilet/WC
- Offentlig adgang til strand (Sten)
- Bord/Bænke sæt
- Skraldespand
Andet
- Fyrtårnet og boligen er privatejet og der er ikke offentlig adgang op til selve fyret.