Danmarks største vandreblok er Damestenen (Dammestenen eller Hesselagerstenen), der ligger mellem Hesselager og Vormark på Østfyn.
Stenen måler 46 m i omkreds og har en synlig højde på 10 m og vejer i ca. 1.000 ton.
Den er så stor, at kong Christian den VIII lod den udgrave på den nordøstlige side, angiveligt for at afklare, om der var tale om faststående grundfjeld.
På trods for sin størrelse skulle Dammestenen ifølge sagnet være kastet af en dame fra Langeland. Et andet sagn mener, at den voksede efter landingen, når den kunne lugte nybagt brød…
Stenen har oprindeligt været en del af det centrale sydsvenske grundfjeld, inden den, under istiden, blev revet løs og bragt hertil af indlandsisen.
Stenen er fredet fortidsminde, da der er helleristninger (’skåltegn’) fra Bronzealderen på den. Selve stenen blev fredet i 1846 og det er tilladt at kravle på stenen.
Adresse
- Damestensvej 1, 5874 Hesselager
GPS Koordinater
- Opdateres…
Faciliteter
- Bord/Bænke sæt
- Ingen Toilet
- P-Plads på vejen rundt om stenen
Touring MC | Louise & Henrik