Det nordfynske ”vadehav” ud for Gyldensteen Gods, blev i 1871 inddæmmet og drænet for at anvende det til græsning og høslæt – I dag er det Fyns største naturgenopretning

Fra havbund til landbrug og tilbage igen

Det er den store danske fond Aage V. Jensen Naturfond, der har købt området og har genskabt naturområdet.

Gyldensteen Strand er i dag et smukt naturområde øst for Bogense, der byder på både søer, lagune og havudsigt, gode, brede stier rundt i hele området, fugletårne, mange forskellige fugle og dyr og et perfekt sted til at nyde sin madpakke eller en kop kaffe/te fra thermokanden.

Klik på billederne herunder for stor størrelse:

Digerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø er blevet fjernet, således at havvandet er strømmet ind i området og har dannet et lavvandet fjordområde (Kystlagunen) med vadeflader omgivet af smalle strandenge og rørskove. Der er etableret 13 øer til fuglelivet. 

På kort tid er Gyldensteen Strand blevet et af Fyns bedste fugleområder. De nye vådområder tiltrækker bl.a. mange ynglende gæs, ænder, vadefugle, måger og terner.

Fra hovedvejen er der via ca. 1,2 km grusvej adgang til P-pladser og udsigtspunkter med adgang til Bord/Bænke sæt samt naturrum med udstillinger, handicaptoiletter og skolerum.

Kort over Gyldensten Strand

Adresse

  • Gyldensteensvej, 5400 Bogense.

GPS

  • Længdegrad: 10.13260593 / Breddegrad: 55.575128143.

Faciliteter

  • P-Plads
  • Toilet
  • Udstilling
  • Vandrestier
  • Bord/Bænke sæt

Translate »